Momo Lydbog - et lydbogsforlag med store ambitioner
Lydbøger med sjæl og passion
Når man nu er pjattet med at lytte til lydbøger, så er det jo fantastisk, når nogle indsjæle også vil satse på at frembringe nye og spændende lydbøger til os.
Nogle af Danmarks bedste oplæsere – en perlerække af danske skuespillere, der holder særligt af den svære kunst at læse historier op for os andre – har sammen startet et produktionsselskab: momo – Skuespillernes Lydbogsværksted.
Produktionsselskabet udgav hurtigt en lille perlerække af lydbøger, flere af dem klassikere, men også nogle spændende nye bøger, som f.eks. Gun-Britt Zellers selvbiografi Du skal ikke tro du er noget – men det hjælper med flot hår, oplæst af Sonja Oppenhagen. Og der kommer hele tiden nye lydbøger til.
På lydbogsværkstedets flotte hjemmeside er personlige profiler af alle oplæsere, og en god præsentation af visionerne og ideerne bag det lille firma.
Se Momos udvalg af lydbøger til download herunder.
- Gun-Britt Zeller: Du skal ikke tro du er noget, læst af Sonja Oppenhagen
- Helle Virkner: Hils fra mig og Kongen, læst af Sonja Oppenhagen
- Aase Schmidt: Himmelfotografeningen, læst af Karen-Lise Mynster
- Anna Kløvedal: Ingenmandsland, læst af Karen-Lise Mynster
- Benny Andersen: Udvalgte Noveller, læst af Julie Carlsen
- Gustav Wied: Livsens Ondskab, læst af Ole Lemmeke
- Herman Bang: Ved vejen, læst af Henrik Kofoed
- St. St. Blicher: En landsbydegns dagbog, læst af Nis Bank-Mikkelsen
- Jørgen-Frantz Jacobsen: Barbara, læst af Helene Egelund
- Emma Gad: Takt & Tone, læst af Linda Elvira
- Charles Dickens: Et Juleeventyr, læst af Julie Carlsen
- William Shakespeare: Sonetter, læst af Thomas Magnussen
- H.C. Andersen: Udvalgte Eventyr, læst af Lotte Andersen
- H.C. Andersen: Udvalgte Eventyr, læst af Ole Lemmeke
- H.C. Andersen: Udvalgte Eventyr, læst af Søren Hauch-Fausbøll
- H.C. Andersen: Udvalgte Eventyr, læst af Lars Mikkelsen









































