Portræt af Conn Iggulden
Conn Iggulden – historiefortælling fra et legebarn

Conn Iggulden fortæller, at han som lille fik at vide af sin mor, at historie bare er en serie af gode fortællinger – med datoer. At dømme efter hans foreløbigt otte romanudgivelser har han taget moderens ord for gode varer. Fire bind om den romerske kejser Julius Cæsar og, foreløbigt, fire bind om Djengis Khan er den blevet til indtil videre.
Formidling af historiske begivenheder gennem skønlitteratur er blevet den britiske gymnasielærers speciale – og begge serier er blevet en internationale succeser.
Conn Iggulden er født i 1971. Han studerede engelsk ved University of London og underviste efter sin afsluttende eksamen i faget i syv år. I 2003 udkom Roms porte, som er første bind i Cæsar-serien.
Historiens store erobrere
De fire bind er den dramatiske beretning om den romerske kejsers liv. Vi følger hans udvikling fra de beskedne kår i barndomsårene, som søn af en senator, til den berømte og berygtede romerske diktator, generationer gennem 2000 år nu har husket ham som.
De fire bind i serien er:
I 2007 udkom første bind om en anden af verdenshistoriens store erobrere, den mongolske fyrste Djengis Khan og hans efterkommere. Foreløbigt er fire bøger udkommet i serien:
Ulven fra stepperne - Djengis Khan del 1
Fjendeland - Djengis Khan del 2
Knogler i sandet - Djengis Khan del 3
Sølvets rige - Djengis Khan del 4
Drengestreger som bestseller
Udover de historiske romaner har Conn Iggulden i samarbejde med broderen Hal Iggulden udgivet Den farlige bog for drenge, som er en guide til blandt andet at bygge sæbekassebiler og træhytter, spille cricket, og som også rummer berømte citater og historisk fakta. Bogen blev i England markedsført som: ”en guide for alle drenge mellem 8 og 80 år.” Den blev kåret som årets britiske bog ved Galaxy British Book Awards i 2006, og solgte stort i løbet af den første måned, kun overgået af den nyeste Harry Potter-bog. Takket være denne guide har Conn Iggulden opnået det, som kun ganske få formår; at ligge nummer et på bestsellerlisterne for både skønlitteratur og faglitteratur.
Alle otte historiske romaner findes som danske lydbøger.

























