Portræt af Anders Bodelsen

 

Ernest Hemingway - litterært, underspillet geni

Ernest Hemingway

 

Ernest Hemingway – Præcisionens mester

Få forfattere i det 20. århundrede har som Ernest Hemingway (1899-1961) dannet skole. Hans ordknappe men præcise stil med den sparsomme dialog har inspireret stribevis af forfattere såvel i hans samtid som i hans eftertid.

Hemingway startede karrieren som journalist som 17-årig. Også i dette erhverv blev han kendt for sin personlige stil, der er blevet beundret og efterlignet af mange inden for faget.

Han brød igennem som skønlitterær forfatter i 1925 med novellesamlingen In Our Time (på dansk I vor tid, 1967). Året efter fulgte romanen The Sun Also Rises, som udkom på dansk i 1942 med titlen Og Solen Går sin Gang. 

Udgivelseslisten er lang og de litterære highlights er mange.

Romanen A Farewell To Arms fra 1929 (på dansk Farvel til våbnene, 1936) er inspireret af Hemingways deltagelse i 1. Verdenskrig. Han var frivillig for Røde Kors ved den italiensk/schweiziske grænse, blev såret og tilbragte resten af krigsårene i Milano.

For Whom The Bells Tolls? (Hvem ringer klokkerne for? dansk udgivelse 1941) skrev Hemingway i 1940 efter at have været krigskorrespondent under den spanske borgerkrig. Udover at være blevet en litterær klassiker er historien udødeliggjort i filmatiseringen fra 1943 med Ingrid Bergman og Gary Cooper i hovedrollerne.

I 1952 kom kortromanen The Old Man and the Sea. Den danske udgave Den gamle mand og havet udkom samme år. Det er en smuk, næsten mytisk, fortælling om en fisker og hans kamp mod havet.

Ernest Hemingway opnåede en af de største udmærkelser, man kan få som forfatter, da han i 1954 blev tildelt Nobelprisen i litteratur. Prisen fik han for Den gamle mand og havet og for hans indflydelse på samtidens litteratur. Han udtalte i den forbindelse, at prisen burde være gået til Karen Blixen. Året forinden havde han modtaget Pulizerprisen, ligeledes for Den gamle mand og havet.

Hemmingway døde i 1961. Han tog sit eget liv.

Flere af Ernest Hemingways mesterværker kan nu downloades som lydbøger her på EnNyBog.dk.

EN NY BOG ApS • Gravenstensvej 4 • 3450 Allerød • CVR 31420512
info_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.ennybog.dk • Tel.:+45 3136 8088 • Startside: Lydbøger til download