lydbog: 1222
1222
- Forfatter: Anne Holt
- Oplæser: Charlotte Munck
- Genre: Krimi-Spænding
Anne Holts moderne udgave af den klassiske detektivroman.
1222 har Anne Holts mangeårige hovedperson, Hanne Wilhelmsen i centrum. Den tidligere kriminalinspektør, som siden en dramatisk skudepisode sidst i krimien Sandheden bag sandheden (2004) har siddet i rullestol, er på vej med toget tværs over det norske fjeldlandskab.
Men toget bliver afsporet, og alle passagerne må kæmpe sig vej gennem snemasserne til det eneste beboede sted i miles omkreds - et fjeldhotel, som ligger netop 1222 meter over havet. Snart efter sætter en snestorm ind og isolerer hotellet totalt fra omverdenen, og snart sker det første mord af flere ... Fra sin plads i rullestolen i hotellets foyer observerer Hanne Wilhelmsen sine medpassagerer, deres reaktioner på isolationen, uvejret og ikke mindst hinanden, mens de forsøger at håndtere både indbyrdes stridigheder og muligheden for en seriemorder i deres midte.
Og så er der vedholdende rygter om en mystisk togvogn med mystiske, bevæbnedepassagerer, som har skjult sig på hotellets øverste etage ... Er det kongelige? kriminelle? Eller terrorister?
Om lydbogen
Med et gevaldigt glimt i øjet udfolder Anne Holt hele sin skarpe sans for plot, spænding og afsløring af menneskelig svaghed - og heltemod! - midt i den hårdeste norske vinter.
Lydbogen er indlæst af Charlotte Munck, som er skuespiller og sangerinde. Hun er bl.a. kendt for sine roller i filmene Den eneste ene, Kongekabale og En kort, en lang. Filmrollerne har givet hende en Robert og en Bodil-nominering som bedste kvindelige hovedrolle. På tv har hun medvirket i Taxa, Rejseholdet og så selvfølgelig som den kvindelige politibetjent Anna Pihl i serien af samme navn.
EnNyBog.dk har sat fokus på Anne Holts spændende spring mellem moderne krimi og traditionel detektivroman. Klik har for at læse artiklen.








