lydbog: Den bedste tid
Den bedste tid
- Forfatter: Penny Vincenzi
- Oplæser: Tina Kruse Andersen
- Genre: Roman
På et kort sekund kan alt forandres...En varm sommerdag på en overfyldt motorvej ændres livet for en gruppe mennesker for altid, da et voldsomt biluheld rammer dem.
Overlægen Jonathan, der sidder i sin bil med sin unge elskerinde Abi, må indse, at hans bedrag vil blive afsløret.
Toby, en brudgom på vej til sit bryllup, vil ikke nå frem.
Mary, der skal genforenes med sin ungdoms elskede efter tres års adskillelse bliver indlagt og Patrick, lastbilchaufføren der kørte ulykkesbilen, svæver mellem liv og død.
I ulykkens dramatiske efterspil må en række påtrængende spørgsmål besvares. Hvis skyld var ulykken? Hvem var den pige, der blev set løbe væk fra ulykkesstedet? Og er det muligt at flygte fra skæbnens ubønhørlige magt?
Om lydbogen
DEN BEDSTE TID er en historie om en række personer, der ikke kender hinanden, men som pludselig indblandes i et skæbensvangert og stort trafikuheld. Romanen er skrevet er den britiske forfatterinde Penny Vincenzi.
Penny Vincenzi er en af storbritanniens mest populære forfattere. Penny Vincenzis første roman udkom i 1989 og siden er der kun kommet flere til. DEN BEDSTE TID er den nyeste bog skrevet af Penny Vincenzi. Hun formår at fange læseren til det sidste med sine levende, underholdende og fængende beskrivelser.
Bogen er oplæst af Tina Kruse Andersen, som er uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater 1991







