lydbog: Det næste skridt - Wallander 7
Det næste skridt - Wallander 7
- Forfatter: Henning Mankell
- Oplæser: Preben Palsgaard
- Genre: Krimi-Spænding
Det er midsommeraften. Tre unge mennesker mødes i en lysning i en skov i Skåne. De er udklædte i kostumer fra Belmans tid, hygger sig med hinanden og er i gang med hemmelige ritualer. Pludselig lyder skud, og under en time senere er de forsvundet fra jordens overflade. Kriminalkommissær Kurt Wallander, der har det skidt med helbredet og med snart at blive 50, kommer på andre tanker, for samtidig bliver en af hans folk dræbt med et haglgevær i sin lejlighed. Wallander og de andre fra Ystad politi kommer til at grave dybere i en arbejdskammerats private liv, end de havde villet, og de finder hemmeligheder, de aldrig havde forestillet sig.
En spændende og barsk kriminalroman om det moderne Sverige af Skandinaviens fremmeste kriminalforfatter.
Om lydbogen
En spændende og barsk kriminalroman som lydbog - om det moderne Sverige af Skandinaviens fremmeste kriminalforfatter: Henning Mankell.
Kurt Wallander er Henning Mankells mest populære hovedperson. En kriminalkommissær, der ofte befinder sig i begivenhedernes centrum, og ofte i store internationale plot.
Det næste skridt er syvende lydbog i serien om Kurt Wallander.
Pressen skrev
"Henning Mankell tegner et præcist billede af Sverige, præget af uro og fremmedhad. Han formår at skrive en underholdende, spændende og vedkommende krimi med mennesker – ikke papfigurer – udklækket ved en skarpsindig forfatters ord."
- Holger Ruppert, BT
"Henning Mankell skriver markedets bedste kriminalromaner for øjeblikket.
...
Det skånske miljø, landskabet og vejrliget, politiets trælsomme arbejde, operaelskeren Kurt Wallanders sindsstemning, disse ting danner i forening en flot og rystende baggrund for en blodig forbrydelse ... svensk spænding, når det er bedst."
- Preben B. Christensen, Det Fri Aktuelt
Hør alle de andre lydbøger i serien om Kurt Wallander







