lydbog: Doktor Proktors pruttepulver
Doktor Proktors pruttepulver
- Forfatter: Jo Nesbø
- Oplæser: Stine Stengade
- Genre: Eventyr,Børn 5-12
"Har du nogensinde hørt om en professor, som prøver at opfinde et middel mod høfeber, og så viser det sig, at han i stedet har opfundet et pruttemiddel? Nej, det tænkte jeg nok. Temmelig sindssygt, ikke sandt?"
Lise har fået en ny nabo: Bulle, en lillebitte og virkelig ikke helt almindelig dreng. Da Lise og Bulle bliver venner med den endnu mere ualmindelige Doktor Proktor, bliver de rodet ind i et vildt og morsomt eventyr om ulykkelig kærlighed, en underjordisk anakonda, et dystert fangehul og ikke mindst: verdens kraftigste pruttepulver.
Om lydbogen
En hæsblæsende historie for børn (og voksne) fra ca. 6 år
Jo Nesbø er den mest succesfulde norske forfatter nogensinde! Hans krimier om politimanden Harry Hole er blevet solgt i millioner af eksemplarer verden over. Han har modtaget utallige priser, både i sit hjemland og internationalt. Hans bøger er udkommet på 25 sprog, og han er anerkendt som en af Europas bedste krimiforfattere. Doktor Proktors Pruttepulver er hans debut som børnebogsforfatter - og bogen rundede 25000 solgte eksemplarer i Norge inden for de to første uger efter udgivelsenLydbogen er indlæst af skuespiller Stine Stengade, der har haft en lang række store roller på tv, film og teater. Bl.a. i En kærlighedshistorie og i Flammen & Citronen.
"Jo Nesbø lægger krimien, guitaren og aktiekursen for at slå et ordentlig slag i børnebolledejen. (...) 'Doktor Proktors Pruttepulver' er som en ske, der bliver klasket ned i vællingen. Et stamp i gulvet. En nynorsk kæmpeprut. Det er (...) fornøjeligt at siksakke af sted sammen med rablende indfald, utrolige hændelser og en god illustrator. "
- Steffen Larsen, Politiken







