lydbog: Elskede Poona

 

Elskede Poona

  • Forfatter: Karin Fossum
  • Oplæser: Jan Wilhelmsen
  • Genre: Roman

"Han var en målbevidst mand. Langsom ganske vist, men han nåede de mål han ville, helt uden at gøre støj. Han tog sig god tid." Sådan beskrives Gunder Jorman, 51 år og sælger af landbrugsmaskiner i Elvestad, en lille by i Østnorge. Han er ungkarl, og en dag beslutter han at rejse til Indien for at finde sig en kone, vel at mærke ikke én fra et katalog. Han spiser til middag hver dag på en lille restaurant, fordi servitricen er så sød, ikke smuk, men sød, og da han rejser hjem, er de gift. Da hun ankommer til Norge to uger senere, går det galt - Gunder bliver forhindret i at møde hende i lufthavnen, og hun dukker ikke op. Dvs. det gør hun - som skamferet lig.

Vicekriminalkommissær Konrad Sejer og hans hold skal opklare sagen, men det er ikke let i så lille et samfund, hvor alle kender alle. I bogen veksles der mellem opklaringsarbejdet, Gunder og hans søster Marie og de lokales snak på caféen. For hvem er morderen? Det må da være én udefra, for sådan noget gør vi da ikke her. Men alt tyder på, at gerningsmanden er lokal, et faktum der besværliggør opklaringsarbejdet. Man dækker ikke over hinanden, men alligevel. En af bogens stærke sider er beskrivelsen af småbysamfundet, og hvad der sker den dag, det fremmede trænger ind i det, hvordan det lukker sig og beskytter sine, så Konrad Sejer har svært ved at få hul på sagen. En dag sidder han på åstedet sammen med sin hund og filosoferer:

"- på sådan et sted vil folk beskytte hinanden. Sådan er det altid. Hvis de har set noget, de ikke forstår, så tør de ikke fortælle det. De regner med, at de må tage fejl, for ham er jeg vokset op sammen med, og ham har jeg arbejdet sammen med, og desuden er det min fætter. Eller min nabo. Eller min bror. Vi gik i skole sammen. Så jeg siger ikke noget, det passer jo heller ikke." (s.121)

Et citat, der meget fint opsummerer stemningen i byen - og i bogen. Man skal ikke stikke næsen for langt frem.

Om lydbogen

Gunder Jomann, en stilfærdig ungkarl omkring de halvtreds, har boet og arbejdet i den lille by Elverstad hele sit liv. Da han af sin søster Marie får en bog med billeder af verdens folkeslag, bliver han meget betaget af et foto af en smuk, indisk kvinde, og han beslutter at tage til Bombay for at finde sig en kone. Seks dage i træk spiser Gunder på en lille tandoori-restaurant i nærheden af hotellet - mest på grund af stedets servitrice. Han sidder og kigger på Poona, på hendes lange sorte fletning, hendes effektive bevægelser og venlige smil. Da Gunder to uger efter tager hjem til Norge er de gift. Den dag Poona skal ankomme til sit nye land, beder Gunder byens eneste taxachauffør om at hente hende i lufthavnen, men hun er der ikke. Og dagen efter bliver kriminalkommissær Konrad Sejer og hans assistent Jacob Skarre i udkanten af Elverstad konfronteret med et ilde tilredt lig af en mørklødet kvinde... Politiet står overfor et drab, der tilsyneladende er helt uden motiv. Ingen kendte Poona, og kun Gunder vidste, at hun skulle komme netop den dag.

Elskede Poona er andet og mere end en kriminalroman. Det er først og fremmest en en smuk og usædvanlig kærlighedshistorie, der handler om helt almindelige mennesker - og om en lille by, hvor alle ved alt om alle.

"På overfladen er Karin Fossum så varm, så humoristisk - men lige underneden går hun til benet."
- Politiken

Lydbog: Elskede Poona af Karin Fossum
Afspil klip
  • Vejl. pris:79,00 DKK
    Vores pris:67,00 DKK
  • Køb lydbog
  • Format: MP3
  • Spilletid: 11 t. 17min.
  • Filstørrelse: 600.19 MB
  • Forlag: Gyldendal
  • ISBN: 9788702051230
  • Bookmark and Share
  • Tilføj til ønskeliste
  • Tip en ven
Af samme forfatter
Lydbog: Sorte sekunder af Karin Fossum

Sorte sekunder

Af: Karin Fossum
79,00 DKK
67,00 DKK
Køb lydbog
Lydbog: Drabet på Harriet Krohn af Karin Fossum

Drabet på Harriet Krohn

Af: Karin Fossum
79,00 DKK
67,00 DKK
Køb lydbog
Lydbog: Naar djævelen holder lyset af Karin Fossum

Naar djævelen holder lyset

Af: Karin Fossum
79,00 DKK
67,00 DKK
Køb lydbog
I samme kategori
Lydbog: By af glas af Paul Auster

By af glas

Af: Paul Auster
97,00 DKK
Køb lydbog
Lydbog: Eksil af Jakob Ejersbo

Eksil

Af: Jakob Ejersbo
199,00 DKK
177,00 DKK
Køb lydbog
Lydbog: Fredag aften af Joanna Trollope

Fredag aften

Af: Joanna Trollope
199,00 DKK
177,00 DKK
Køb lydbog
EN NY BOG ApS • Gravenstensvej 4 • 3450 Allerød • CVR 31420512
info_@If you can read this, please upgrade to a modern browser.ennybog.dk • Tel.:+45 3136 8088 • Startside: Lydbøger til download