lydbog: En helt anden historie
En helt anden historie
- Forfatter: Håkan Nesser
- Oplæser: Torben Sekov
- Genre: Krimi-Spænding
En flok svenske turister, to par og to singler, møder hinanden en sommer i Bretagne. De bliver venner. Bader, spiser, tager på udflugter og flirter en smule over ægteskabsgrænsen. Tilbage er der nogle uklare fotografier, muligvis et gruppebillede, en akvarel og en anonym dagbog, som skildrer deres eskapader. Fem år efter ferien begynder nogen at slå dem ihjel en efter en, men først efter at vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti er blevet advaret om mordene pr. brev. Gunnar Barbarottis liv og kærlighed kommer i spil, og samtidig med at politiet i Kymlinge kæmper for at stoppe forbrydelserne, fortsætter morderen sin leg med politiet.
Om lydbogen
EN HELT ANDEN HISTORIE, anden lydbog i Barbarotti-serien, blev kåret af Det Svenske Kriminalakademi som årets bedste krimi.
Håkan Nesser er født i 1950 og vokset op i den svenske by Kumla, og han er en af Sveriges mest populære og respekterede forfattere. Han har bl.a. skrevet ti kriminalromaner om Van Veeteren og de andre politifok i Maardam samt serien om vicekriminalkommisær Gunnar Barbarotti.
Han har modtaget flere priser for sit forfatterskab.
Hør også de andre lydbøger i serien om Gunnar Barbarotti:
- Menneske uden hund,
- En fortælling om Hr. Roos
- Skyggerne og regnen
- Slagteren fra Lille Burma
Du kan på forsiden holde dig opdateret om nye lydbøger.







