lydbog: Hånd i handske
Hånd i handske
- Forfatter: Robert Goddard
- Oplæser: Torben Sekov
- Genre: Krimi-Spænding
Da den aldrende, enlige og temmelig rige Beatrix Abberley en nat bliver slået ned og dræbt i sit hus, tyder alt på et banalt indbrud med fatal udgang. Imidlertid præsenteres den myrdedes niece Charlotte kort tid efter begravelsen for en forsker, der skriver på en biografi om Beatrix' bror, den berømte, nu afdøde digter Tristram Abberley. Forskeren er på udkig efter en samling breve, som Tristram angiveligt sendte Beatrix fra borgerkrigen i Spanien. Beatrix har gjort alt for at skjule disse breve, og Charlottes eftersøgning bliver begyndelsen på afsløringen af en forfærdelig forbrydelse.
Om lydbogen
Robert Goddard er en engelsk forfatter. Goddards kendetegn som forfatter er hans kredsen omkring gåder og mysterier i hyggelige engelske miljøer.
Goddard lægger vægt på plot og personskildringer. Ofte er det en mandlig hovedperson (på Goddards alder) på jagt efter sandheden om fordækte hændelser i fortiden.
Dette er en klassisk spændingsroman af Robert Goddard, nu som lydbog.







