lydbog: Menneske uden hund
Menneske uden hund
- Forfatter: Håkan Nesser
- Oplæser: Torben Sekov
- Genre: Krimi-Spænding
Familien Hermansson er samlet for at fejre fødselsdag, men ingenting bliver, som de har forestillet sig. Natten før den store dag forsvinder familiens sorte får, sønnen Robert, og næste nat forsvinder endnu et familiemedlem fra adressen. For at klarlægge hvad der skete de to decembernætter, må vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti finde ind til familiens allermørkeste hemmeligheder og forsøge at gøre det usynlige synligt - og det sker ikke, uden at han i nødens stund ønsker, at der findes en højere magt at ty til. Men i Barbarottis eget pointsystem om Guds eksistens er der røde tal.
Om lydbogen
MENNESKE UDEN HUND er første lydbog i spændingsserien om vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti.
Håkan Nesser er født i 1950 og vokset op i den svenske by Kumla, og han er en af Sveriges mest populære og respekterede forfattere. Han har bl.a. skrevet ti kriminalromaner om Van Veeteren og de andre politifok i Maardam samt serien om vicekriminalkommisær Gunnar Barbarotti.
Han har modtaget flere priser for sit forfatterskab.
Hør også de andre lydbøger i serien om Gunnar Barbarotti:
- En helt anden historie
- En fortælling om Hr. Roos
- Skyggerne og regnen







