lydbog: Ravneflugt
Ravneflugt
- Forfatter: Martin Jensen
- Oplæser: Torben Sekov
- Genre: Historisk roman
I midten af det sjette århundrede lægger et koldt mørke sig over den nordlige halvkugle. Afgrøder rådner på marken, husdyr sulter og mennesker mistrives. Verdens orden er truet.
Ravneflugt begynder nogle år før. Drengen Skramme er søn af en hærtagen kvinde og opdrages til at være spydmand hos kong Hrolf Krake.
En dag rammer katastrofen kongsgården, og sammen med otte jævnaldrende drenge tvinges Skramme til at flygte sydover. Flugten bringer ham i tjeneste hos navnkundige konger, og han kæmper bravt for at skabe sig et navn som kriger, men guderne har andre planer med ham: Han skal tvinge mørket tilbage og gøre verden hel igen.
Men måske er den vigtigste lærdom, guderne ønsker at give ham, at han må påtage sig ansvaret for sit liv.
En lydbog om en historisk tid, og menneskes sind og skæbne.
Om lydbogen
"...en stor godbid til dem, der slugte Arn-serien bl.a. for slagscenerne, og til dem, der kan lide historier fra vores mørke fortid, dengang krigerberetninger fortaltes ved lejrbålet".
- Lektørudtalelse til bibliotekerne
Velfortalt og actionfyldt fortælling fra Danmarks jernalder om Hrafn, der fødes som træl men ender som en stor kriger.
- Litteratursiden.dk
"Hovederne ruller i Martin Jensens nye historiske roman. 'Ravneflugt' foregår mange år før Eske Litle, og Fyn er kun et stop på vejen i den store og fermt fortalte skæbnefortælling om mandsmod, krig og venskab.
Martin Jensen er en brav fortæller, der sikkert og behændigt fletter gamle ord og vendinger ind i det nudanske. Han har fat i en fascinerende tid i et temmelig globaliseret Europa, hvor konger og krigere kæmpede og handlede over det hele. Martin Jensen skriver lystigt, så blodet og kampsveden driver ned af siderne."
**** Theis Vallø Madsen, Fyens Stiftstidende
"Ravneflugt er en udmærket indgang til den periode i vores historie, hvor vi stod på spring til at vise verden, hvad et gennemmilitariseret samfund havde at byde på. Lige før vikingetogterne. En på én gang fascinerende og modbydelig historie."
Bo Bjørnvig, Weekendavisen







