lydbog: Rejser i scriptoriet
Rejser i scriptoriet
- Forfatter: Poul Auster
- Oplæser: Morten Grunwald
- Genre: Skønlitteratur
Et fantasifyldt skyggeunivers med glædeligt gensyn til gammelkendte skikkelser.
Paul Austers fortælling om Mr. Blanks lange fantasifyldte liv fører læseren rundt i et skyggeunivers mellem fortid og nutid, hvor romanfigurer fra Austers tidligere forfatterskab - som f.eks Peter Stillman Jr., Peter Stillman Sr., David Zimmer, Marco Fogg, N.R. Fanshawe - og ikke mindst Anna Blume, optræder i nye skæbnesvangre sammenhænge. Det er et spil om skyld og straf - og mulig tilgivelse.
Om lydbogen
Rejser i scriptoriet er et must for alle Paul Austers mange fans, et kærligt og tankevækkende gensyn med de gammelkendte skikkelser.
Paul Auster blev født i New Jersey i 1947. Auster prosadebuterede med erindringsbogen Opfindelsen af ensomhed i 1980 og har skrevet den berømte New York trilogi.
Paul Auster har i 2006 modtaget den store spanske pris Prince of Asturias Award og hans forfatterskab er nu oversat til over 30 sprog.
Han bor i Brooklyn, New York, med sin kone forfatterinden Siri Husvedt.
Se også: www.paulauster.co.uk
Pressen skrev
"Paul Auster har en befriende fortællestil, der kommer direkte til sagen og udelader alle overflødige detaljer. Samtidig tildeler han læseren et stort rum til fortolkning af bogens ubesvarede spørgsmål. Teksten taler for sig selv - resten er op til læseren." skrev Mie Kirkeby i Jydske Vestkysten.
"Paul Auster har med »Rejser i scriptoriet« begået en stram lille fiktion om, hvordan det er for et menneske at miste sig selv." - Nils Gunder Hansen, Berlingske Tidende







