lydbog: Sølve

Selvbiografi, fiktion, historie og refleksion samlet i en fascinerende struktur.

Sølve er mosekonens erindringer om, hvad et hus husker af skolestuer og sanglege og landsbymemoire, skrevet under krigen mod terror.
Sølve er et mentalt landskab. Der zappes på kryds og tværs, fra sneglegang i stenalderen til Taleban på Midtsjælland.
Sølve er lokalhistorie: Hvem er den fremmede, hvem er fjenden?
Sølve er en sorgfuld kærlighedserklæring til et lille sted i Danmark i fortællinger, essays, breve, oder, hymner og bønnebøger.
Sølve bærer på mindst én hemmelighed.

Som der fremgår af resuméet er Sølve en bog, der vanskeligt beskrives kort og præcist. Det er selvbiografi, fiktion, historie og refleksion samlet i en kompleks og fascinerende struktur.


Pressen skrev

"En alvorlig, humoristisk og livsklog blanding af dagbog, erindringer, danmarkshistorie, egnsbeskrivelse, samfundskommentarer og antropologiske studier af dansk landbefolkning.(...) det er livskloge, hjertevarme og aldrig kedelige betragtninger, som varmt kan anbefales!" - Litteratursiden.dk

"Med Suzanne Brøgger som vejleder er bogen en fornøjelse, og SØLVE er et fornemt værk, som konstant overrasker og alligevel holder sig fra tematiske afveje. Den må dog frarådes til utålmodige sjæle." - LitteraturNU.dk

"Man fristes til at sige, at 'Sølve' er en bog om det hele, for i Brøggers optik sker alting samtidig, og der er næsten ingen grænser for, hvad hun kan sætte i forbindelse med hinanden og dermed i nyt lys. For det meste er det rigtig godt, og når det gælder skildringen af almuekulturens forfald i og med naboerne, er det endda rigtig, rigtig godt. (...) Suzanne Brøgger har begået en virkelig god bog, der endnu en gang viser hendes formidable evne til at krænge indvoldene ud på sig selv og andre og servere dem som lækker vølvemad for en glubsk offentlighed."
- Susanne Bjertrup, Politiken

"Kort sagt har vi at gøre med noget, der i formen synes beslægtet med både kronikken og krøniken og stadfæster Brøggers ukronede position som Danmarks førstekronikøse. Der siges mange kloge ting undervejs, og der hviler en velgørende Brøggersk humor over det hele (beslægtet med den på én gang "rå og milde humor" hun selv beundrer hos Karen Blixen)(...)jeg har følt mig i gevaldigt godt selskab med mosekonen og lagret hendes mose i mig."
- Lilian Munk Rösing, Information