lydbog: Solstorm
Solstorm
- Forfatter: Åsa Larsson
- Oplæser: Githa Lehrmann
- Genre: Krimi-Spænding
Det stormer på solen. Vintermørket brydes af nordlyset, der glider som en drage over Kirunas iskolde himmel. I Krystalkirken kæmper lys og mørke, og menighedens ikon, den karismatiske Viktor Strandgård, findes myrdet og lemlæstet midt i altergangen.
Skattejurist og arbejdsnarkoman Rebecka Martinsson, som for længst har forladt fødebyen Kiruna i det nordligste Sverige, bliver bedt om at vende "hjem" - barndomsveninden Sanne, søster til den myrdede Viktor, har brug for hendes hjælp.
Modvilligt tager Martinsson tilbage til Kiruna, hvor hadet vokser om kap med mørket i et lille frikirkesamfund, der vil gøre alt for at bevare sine hemmeligheder.
Om lydbogen
SOLSTORM er første lydbog i Åsa Larssons populære serie af lydbøger om juristen Rebecka Martinsson.
De næste tre lydbøger i denne krimiserie er Blodskyld og Sort sti og Indtil din vrede er ovre.







